| Lyrics |
Havfde Ki
ærlighed l
ænkelagt
Den utn
æmmede Mackt?
Han glemmer det han legger d
ødt
Ingen Minder stiiger fra Graven brat
Ingen Anger gliider giennem Si
ælens Nat
Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
Dend Guddom som hun hadede medens hun frycktede
Hendes Væsen, lig et Lam
Gijk ham ey forbi
For hun hafde r
ørt ved ham
Øfved sin Magi
Uagtet disse Si
æle tvende
Een hafvde at ende
Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
Tragoedie aff uaffbrudne dage
Ukuelig, dend Tørst
Hinsidigt, det Begi
ær
Nu drev han yr & gal
I sorthi
ærtet Kval
Vintrens kulde
Snart tilfulde- oc hans Længsel
Mod een Vinternat
Ulven vandrer eene
|