| Lyrics |
Uden Sorrig for det, som svandt
Han drager paa nye & farlig Færd
Hans eeneste Sorrig v
ære at han intet fandt
Som vaer een Taare v
ærdt
Til han Medynk saae
I hendes Øine, der alt Lius vaer tendt
Der al Gl
æde snart vaer endt
Slig een Pige hellig, vacker
Det brustne Blik flacker
Hun ki
ændte Haabet brast
Han viiger for hendes Blik
Med een smertelig Mystik
Fylder hende med Hi
ærtenski
ær
Men hendes Ild ligger sort & d
ød
Ondskab qvalte hver een Gl
ød
Dend hviide Gloe, dend slukte han
Men dend ha'r skabt een m
æcktig Brand
Aff Had & Elskov & tungsindigt Haab
Nyf
ødt b
æres Maanen frem
Ofver det Sind som her bleff r
øfved
Aff dend m
ørcke,
Magi paa hende øfved
Med r
ædde Skrit. mod ham -dybt ber
ørt:
Hun:"
Du diefvlens Sendebud,som b
ærer Fryckt fra Mand til Brud,
Du Menskehadets reene Styrkedrik,
Du n
æring for min Si
æl, som d
ør;
Gaae ey bort, o Skygge, f
ør
Ieg viiser Ki
ændsler som ieg hafvde Angst
For at n
ære f
ør ieg bleff din Fangst"
|