| Lyrics |
Da Trolddommen bleff h
æved - & need
Paa Jorden han sv
æved: Da som nu
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
Ved hver Bev
ægelse saa stoor at n
æestendend vaer Smerte - Medens han gik omkring
Blandt Mennisker, vaer han skuffed f
ørst:I Liivets ydre vaer der intent Skifte
Lig det han hafvde f
ølt i Ulvens Liiv
De tr
æller under hammed et troskyldig Sind
Fryckter ham,
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag
Lig Kv
ældens Farver, Nattens Aandedrag
For ingen Guder
øst hafver nogensiden
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede
Dæmon, Phantom & Varulv
Vaer kund Naffn paa det de selv aldrig kunde finde
End han -I hans Hi
ærte: Een affgrund tung
Som det sorte Hav
Der eldsker sine Dyb
Der -
Sammenkr
øget
I Vintrens Bund
Fælder han al deris Gl
æde,
Liiv, Mod & Haab
Maanen, stiigende paanye,
Hilser ham fra en sunken Himmel..
Oc ved den lydende Midnatssalme
Som Fryckt i Natten v
æver
Skald de fromme atter falme
|